En dansker i Dublin: oktober 2011

Endnu en weekend og uge i Dublin er ved at være gået. I aften står den på International Dinner her i Blackrock. Har besluttet at lave boller i karry, når nu svenskeren laver kötbullar med brun sovs og lingon...det er jo frikadelle-rip-off! (men godt!).

Jeg må hellere i gang med at rydde mit værelse lidt op for i morgen kommer min kæreste...ej, det er nu ikke så meget det, der er problemet, men derimod at det er tid for the HOUSING AUDITS! Ja, de kommer og tjekker hver enkelt værelse, for som de siger i den fine e-mail; "some are already in poor condition and contain road cones, site notices, alcohol container collections, posters on walls..."

Nej, privatliv (og retten til at have en plakat på væggen) er der ikke meget af her. Generelt er mit indtryk af Irland, at deres samfund er baseret på regler frem for tillid. Ellers også er det bare sådan det er i universitets-sfæren. De førsteårsstuderende er jo 17 år herovre - men der er ikke rigtig nogen opfordring fra universitetets side til at blive voksen og basere sit liv på dialog - i hvertfald ikke i Blackrock. Du må ikke have overnattende gæster uden underskrift, der bliver gjort rent efter dig i køkkenet hver dag...hvilket betyder at køkkenet er lukket hver dag mellem 10-12 om formiddagen. Måske er jeg i virkeligheden bare for gammel til at bo et sted som her...det svarer ikke til, hvad man kan betegne som et kollegium i Danmark, mere en form for skolehjem med opsyn. Heldigvis er de fleste mennesker her ganske fornuftige, rare og sjove. Her får i lidt indtryk fra min uge i Blackrock og Dublin :-)

Bare så i ved det...

Blackrockhimmel inden solnedgang

Forbuds-Irland...

Strandtur

Konkylie

Musling

Her i Irland er toiletter engaged...

Sådan så et af køkkenerne ud da vi kom hjem i nat - nogen har haft en virkelig god fest...

Sådan opbevarer man kød i Irland...

Fin søndag

I dag er det en måned siden jeg landede i Dublin Airport, vekslede 1500 danske kroner til euro og hoppede på en bus til Blackrock med mit liv pakket ned i en backpack og en stor trolley. Busturen tog 40 minutter – vi kørte primært gennem et ret industrielt havneområde i Dublin, men langsomt blev det grønnere og grønnere. Vi var nået til Blackrock. På en eller anden måde håbede jeg på at busturen ville tage lang tid – at være undervejs er ikke slemt – men at nå destinationen kan være skræmmende. Jeg blev sat af på Frascati Road, komplet forvirret over den omvendte trafik (mere om det senere!!). Jeg fandt hurtigt Carysfort Avenue – adressen, hvor min irske bolig skulle ligge. Havde ikke noget husnummer at gå efter…så ledte efter en grå bygning – sparsomme oplysninger fra kollegiets nye facebook-gruppe. Efter at have gået frem og tilbage på Carysfort Avenue fandt jeg endelig stedet…godt gemt. Checkede ind og blev ledt op til værelse 117 på 2. Sal i West Hall af en irsk studerende, som var ”on duty”. Værelset var (selvfølgelig) tomt – hvide vægge, brunt trægulv – og gammelt! Alt der er tomt er vel på en eller anden måde lidt trist. Jeg lukkede døren, og først her ramte det mig at jeg var alene i Dublin. Alene på et trist, gammelt værelse i en bygning, der minder om en kostskole eller noget fra Harry Potter. Det første jeg gjorde var at åbne velkomstkuverten, finde internetguiden og komme i kontakt med omverdenen og andre "Blackrockers". En time efter min ankomst bankede Francesca fra Italien på min dør, som jeg havde skrevet lidt med på Blackrock residence' facebookgruppe. Det var ikke længe den irske ensomhed varede. Døren blev åbnet til nye venskaber, udflugter til diverse forstæder, indkøb i Superquinn, et væld af introduktionsarrangementer, pubs og Guinness!!

Nedenfor kaster jeg en masse billeder efter jer – enjoy! Og så lover jeg en mere jævn opdateringsfrekvens her på bloggen i de kommende måneder J

Middags- og aftensmad de første par dage i Blackrock - vi skulle selv sørge for at skaffe alt, der hører til i et køkken. Tesco sælger smukke Minnie Mouse kopper :-)